SOUL DANCE WORKOUT
INSTRUKTØR UDDANNELSE
Bliv certificeret Soul Dance Workout-instruktør og forén din passion for dans med personlig udvikling.
Velkommen til SoulDance Workout Instruktøruddannelsen – et hjertevarmt og professionelt forløb skabt af Mie Moltke.
Mie Moltke har over 20 års erfaring med dans og bevægelse, og Soul Dance Workout er kulminationen af hendes passion for at skabe forandring gennem bevægelse og bevidsthed. Uddannelsen er for dig, der ønsker både personlig transformation og faglig udvikling gennem dans og energiarbejde.
Her inviteres du ind i et trygt og inspirerende rum, hvor du kan udforske din egen kraft gennem dans, samtidig med at du uddanner dig til at guide andre i SoulDance Workout.
Du undervises af Mie, som giver dig hendes ekspertise gennem mere end 15 års ekspertise i personlig udvikling og dansens betydning for os mennesker.
Uddannelsen kombinerer bevægelse, energiarbejde og undervisningsteknik. Resultatet er, at du ikke kun gennemgår en dybt personlig udvikling, men også bliver klædt på til at lede SoulDance Workout-hold.
Hvad er Soul Dance Workout?
SoulDance Workout er en unik dansepraksis udviklet af Mie Moltke, der forener fri dans med dybtgående energiarbejde. I SoulDance Workout arbejder du med kroppens syv energicentre (chakraer) for at skabe balance, frigøre din indre styrke og finde glæde. Gennem bevægelse forbindes krop, sind og sjæl, så du kommer ud af hovedet og ned i kroppen, hvor ægte transformation kan ske. Dansen bliver en vej til at aktivere din energi, forløse følelser og genfinde kontakten til dig selv på et dybere plan. For mange føles det som et frirum uden krav om perfekte trin – her handler det ikke om at præstere, men om at give slip og lade kroppen bevæge sig frit.
Som SoulDance Workout-instruktør lærer du at skabe et kærligt og trygt rum for dine deltagere. Du får redskaber til at guide folk igennem denne bevægelsesrejse, så de kan opleve samme frihed, fællesskab og personlige vækst, som du selv har mærket. Du bliver bindeleddet, der – via musik og bevægelse – hjælper andre med at åbne deres energicentre og finde hjem i sig selv.
Uddannelsen:
Soul Dance Workout Instruktøruddannelsen er meget mere end en klassisk instruktøruddannelse.
Det er en dyb, transformerende rejse, hvor du både arbejder med din egen krop, energi og indre udvikling, samtidig med at du lærer at guide andre kvinder hjem i sig selv gennem bevægelse, musik og embodiment.
Du får en uddannelse, der kombinerer personlig transformation med konkrete redskaber til at give det videre.
Hvert modul er en fordybelse i kroppens intelligens, chakrasystemet og den feminine energi – alt sammen med udgangspunkt i Soul Dance Workout-metoden.
Uddannelsen giver dig:
En stærk personlig udviklingsrejse gennem de 7 chakraer
Indsigt i bevægelsesprincipper og energiarbejde
Evnen til at opbygge og guide transformerende Soul Dance Workout-timer
Værktøjer til at bruge musik, ord og bevægelse som formidlingskraft
Mulighed for certificering og retten til at undervise under navnet Soul Dance Workout
Uddannelsens opbygning
Instruktøruddannelsen består af 8 moduler, hvilket sikrer dig en grundig og trinvis udvikling. Forløbet begynder med en introduktionsdag, hvor alle deltagerne mødes for første gang og lægger fundamentet for den videre rejse. Herefter følger 6 intensive weekendmoduler – ét for hvert chakra ( modul 7 inkluderer 6&7 chakra) – som fører dig på en dybdegående rejse op gennem kroppens energisystem
Hver weekend består af to fulde dage. Første dag fokuserer på din personlige, kropslige og energetiske oplevelse af chakraets tema. Anden dag handler om, hvordan du underviser i SoulDance Workout med det pågældende chakra som omdrejningspunkt. Her får du redskaber inden for pædagogik, stemmebrug og musikforståelse, så du bliver klar til at guide andre gennem tilsvarende processer. På den måde bliver du fortrolig med både din egen proces og redskaberne til at facilitere samme transformation for dine fremtidige deltagere.
Chakra-moduler:
Gennem chakramodulerne bevæger du dig systematisk fra rodchakraet og hele vejen op til kronechakraet. Hvert energicenter har sit eget tema og unikke bidrag til din udvikling. Undervejs mærker du, hvordan de forskellige chakraer påvirker både krop og sind, og du lærer at bruge deres kraft bevidst i din dans og undervisning. Nedenfor kan du se de syv chakraer og de temaer, vi arbejder med i hvert modul:
1. Rodchakra – Jordforbindelse og tryghed.
2. Hara (Sakralchakra) – Kreativitet og livsglæde.
3. Solar Plexus – Personlig kraft og selvværd.
4. Hjertechakra – Kærlighed og medfølelse.
5. Halschakra – Kommunikation og autentisk udtryk.
6. Pandechakra (Det tredje øje) – Intuition og indsigt.
7. Kronechakra – Spirituel forbindelse og helhedsfølelse.
Hvert modul giver dig mulighed for at fordybe dig i det pågældende chakras energi og lære at bringe netop disse kvaliteter ind i dine SoulDance Workout-sessioner. Du oplever på egen krop, hvordan det føles at åbne og balancere chakraet, og du træner i at guide dine kommende elever til det samme.
Modul opbygning / i alt 8 moduler + certificering:
Modul 1 – Introdag · Fundamentet for din rejse
• Introduktion til SoulDance Workout som metode og praksis
• Forståelse for kroppens intelligens, energi og chakrasystemet som ramme
• Rammesætning for uddannelsen: hvad vil det sige at være underviser?
• Første møde med musikken som bærende element
• Skabelse af gruppens trygge rum
Modul 2-7 – Chakraweekender (1 weekend per chakra / dog er chakra 6&7 samlet på en weekend)
• Dag 1: Personlig kropslig og energetisk udforskning
• Dag 2: Undervisningslære, musikforståelse og formidlingstræning
Se tidligere beskrivelse for hvert chakramodul
Modul 8 – Øvelse & afslutning
1 dag + aftenmiddag
• Hver deltager faciliterer en mini-SoulDance Workout session
• Samtale om næste skridt som underviser, hvordan du starter op, bygger et rum og skaber din unikke stil
• Fælles middag og fejring af rejsen
CERTIFICERING: VALGFRIT
1 dag, 3 måneder efter endt undervisning
(Certificering er et krav, hvis du vil undervise andre i Soul Dance Workout)
Datoer for uddannelsen 2026/27
Modul 1: D. 19. april
Modul 2: Lørdag-søndag d. 2 -3, maj
Modul 3: Lørdag-søndag d. 27.28. juni
Modul 4: Lørdag-søndag d. 29-30. august
Modul 5: Lørdag-søndag d. 26-27. september
Modul 6: Lørdag-søndag d. 31. oktober - 1. november
Modul 7: Lørdag-søndag d. 5-6. december
Modul 8: Lørdag d. 23. januar 2027
Certificering: Lørdag d. 10. april
Certificering – Valgfri
Når du har gennemført alle modulerne i uddannelsen, er det valgfrit, om du ønsker at gå til endelig certificering som underviser i Soul Dance Workout.
Forløbet frem mod certificering:
Inden for 3 måneder efter endt uddannelse skal du have undervist minimum 8 Soul Dance Workout-lektionersom træning.
Disse lektioner skal være tydeligt markeret som træning og derfor gratis for deltagerne.
Certificeringsdag:
Efter de 3 måneder deltager du i en certificeringsdag, som består af to dele:
Praktisk undervisning
Du underviser 30 min. Soul Dance Workout, hvor hele chakrasystemet skal indgå i opbygningen.Samtale og refleksion
En 20 minutters samtale, hvor du deler din forståelse af chakrasystemet set fra Soul Dance Workout-perspektivet, og hvordan det er relevant i din undervisning.
Bedømmelse:
Du bliver vurderet som enten:
GODKENDT
IKKE GODKENDT
Hvis du ikke godkendes, får du konstruktiv feedback, som du kan arbejde videre med. Du har mulighed for at tage certificeringen igen én måned senere.
Hvad vurderes til certificeringen?
Opbygningen af din time
Musikvalg og hvordan det understøtter flowet
Evnen til at guide gennem bevægelse, musik og ord
Tilstedeværelse og autenticitet – din evne til at "gå forrest"
Stemmens brug, toneleje og tydelighed
Forståelse af chakrasystemet i Soul Dance Workout-kontekst
Når du er certificeret:
Du får et certificeringsdiplom
Du må undervise i Soul Dance Workout
Du skal bruge navnet SDW (Soul Dance Workout) i al din undervisning
Du må undervise almindelige lektioner af op til maks. 120 minutter – dette må ikke overskrides
Hvis du ikke bliver certificeret:
Du må ikke undervise under navnet Soul Dance Workout
Du må ikke undervise lektioner, der har samme form, opbygning eller på nogen måde lægger sig op ad strukturen i Soul Dance Workout.
Din investering:
Early Bird-tilbud
Soul Dance Workout Instruktøruddannelse
Normalpris: 44.444 kr.
Early Bird-pris: 38.000 kr.
Spar 6.444 kr. ved tilmelding senest d. 1. maj 2026
Early Bird – Ratebetaling:
I alt: 38.000 kr.
8 rater á 4.750 kr.
Rate 1: Betales ved tilmelding
Rate 2–8: Betales den 1. i hver måned under uddannelsen
Du får stadig adgang til hele uddannelsen, alle materialer, certificeringsmulighed og afslutningsmiddag.
Transport og evt. overnatning er ikke inkluderet..
Udgift i virksomhedsregi?
Deltager du som led i din virksomhed, og er uddannelsen relevant for dit virke, kan du naturligvis bogføre den som en del af dine erhvervsmæssige udgifter.
Ansøgning og tilmelding
Vi har et begrænset antal pladser på hvert hold for at sikre et nært og fokuseret læringsmiljø. Hvis SoulDance Workout Instruktøruddannelsen kalder på dig, så send en mail med lidt information om dig selv og din motivation for at deltage.
Ansøgning:
Er SoulDance Workout Instruktøruddannelsen din næste rejse?
Vi ønsker at samle et stærkt hold af mennesker, der mærker et kald til at arbejde med krop, energi og transformation – både for sig selv og for andre. Derfor optager vi deltagere via ansøgning.
For os handler det ikke om, hvorvidt du har en bestemt baggrund eller uddannelse. Det er vigtigt, at du har forståelse for musikken: At du kan høre takten og kan bevæge dig i takt. Og så selvfølgelig, at du har lysten til at udvikle dig, modet til at kigge indad og passionen for at bringe dans og energi videre til andre.
Når vi har modtaget din ansøgning, vender vi tilbage hurtigst muligt med næste skridt. Har du spørgsmål inden da, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen som en del af det næste hold af SoulDance Workout-instruktører!
SKRIV TIL: info@soulhouse.dk
ADRESSE:
Alle moduler afholdes i Soulhouse, Cph:
Hørsholmsgade 20
2200 Kbh N
Inspiration til ansøgning:
Fortæl os kort, hvem du er
(Hvilke erfaringer har du med dans, bevægelse, energi- eller kropsarbejde? Det kan være alt fra professionel baggrund til egen praksis.)
(Hvad tiltaler dig i SoulDance Workout, og hvad drømmer du om at give videre?)
Hvad håber du at få ud af forløbet – personligt og fagligt?
Har du noget, vi skal vide om dig?
(Eksempelvis helbredsmæssige hensyn, tidligere erfaringer eller andet relevant.)
Hvordan hørte du om uddannelsen
Vi glæder os meget til at høre fra dig og høre om dine tanker og drømme for Soul Dance Workout uddannelse hos dig!
Kærligst Mie