SOUL RETREAT
FULDT BOOKET / Send mail for venteliste: info@soulhouse.dk
Tre dage til at komme ud af hovedet og hjem i kroppen.
Et retreat med bevægelse, stilhed, nærvær, natur, meditation, refleksion og plads.Ikke for at nå mere.
Ikke for at blive en bedre version af dig selv.
Men for at mærke dig selv igen.
Lad kroppen lead the way.
Vi lever så meget af vores liv fra hovedet. Vi planlægger, analyserer, præsterer og forsøger at finde svar. Men nogle svar kan ikke tænkes frem. De skal mærkes.
På Soul Retreat inviterer jeg dig med ind i et rum, hvor vi skruer ned for tempoet og giver kroppen mere plads. Gennem bevægelse, meditation, refleksion, natur og nærvær arbejder vi med at slippe noget af kontrollen og lytte til det, der allerede bevæger sig i dig. Der vil være sessioner, hvor vi bevæger os og vækker kroppen. Andre, hvor vi går ind i stilheden. Tid til at skrive, mærke, gå en tur, kigge ud over vandet, være sammen med de andre – eller trække dig tilbage. Det bliver ikke tre dage, der skal fyldes ud. Der skal være mellemrum. For ofte er det netop dér, noget begynder at åbne sig.
FLOW · KROP · SIND · SJÆL
Hen over weekenden vil jeg guide dig gennem forskellige sessioner med blandt andet bevægelse, meditation og grounding, kropsligt nærvær, refleksion og journaling, feminine flow, musik samt tid i naturen og tid til bare at være. En kropslig, emotionel og spirituel rejse.
Her kommer vi i en dybere kontakt med det, som er essentielt og herfra lever vi anderledes.
Mere aligned.
Programmet vil have en tydelig ramme, men også plads til intuition og det, der opstår i gruppen.
Du behøver ikke kunne danse, meditere på en bestemt måde eller have været på retreat før.
Du skal bare komme som dig.
Mellem-rummet på Samsø
Vi skal bo på smukke Mellem-rummet Retreat på Samsø – et sted, der næsten føles skabt til netop denne form for weekend.Den gamle slægtsgård ligger fredeligt og tilbagetrukket i naturen, tæt ved egen strand. Omkring gården finder du en stor gammel have med små stier, en lille skovsø, mose og steder, hvor du kan trække dig tilbage. Vores bevægelse og fælles praksis foregår blandt andet i stedets særlige undervisningssal, The Dojo.
Mellem-rummet har plads til retreats og undervisning for op til 30 gæster, men jeg ønsker, at vores Soul Retreat bliver et mindre og mere intimt rum med få pladser. Se Mellem-rummet Retreat
Du deler værelse
En del af retreatoplevelsen er fællesskabet.Som udgangspunkt bor du derfor på delt værelse med en anden deltager. Du behøver ikke tilmelde dig sammen med nogen – kommer du alene, matcher vi værelserne.Kommer du sammen med en veninde, kan I selvfølgelig ønske at dele værelse med hinanden.Mellem-rummet har lyse, enkelt indrettede værelser og flere forskellige værelsestyper.
Maden
Du skal ikke tænke på madlavning eller praktik, mens du er her. Mellem-rummet tilbyder fuld forplejning med hjemmelavet vegetarisk mad, hovedsageligt lavet af lokale råvarer.
En weekend med både fællesskab og plads til dig
Noget af det, jeg selv elsker ved retreats, er kombinationen. At vi kan gå dybt sammen – og samtidig ikke behøver være sociale hele tiden.Der vil være fælles sessioner og måltider, men også mellemrum, hvor du kan lægge dig med en bog, gå en tur, skrive, være i haven, gå ned mod vandet eller bare være. Du må gerne trække dig. Du må gerne være stille. Du må også gerne grine højt, danse, fylde og mærke livet.
Der er ikke én rigtig måde at være på retreat på.
Praktisk
Dato: 28.–30. maj 2027
Sted: Mellem-rummet Retreat, Holmevej 3, Tanderup, 8305 Samsø
Underviser: Mie Moltke
Overnatning: 2 overnatninger på delt værelse
Forplejning: Vegetarisk forplejning
Pris: 6.995 kr
1. rate: 2.000 kr. ved tilmelding – bindende
2. rate: 2.497 kr. den 1. marts 2027
3. rate: 2.498 kr. den 1. april 2027
Vigtigt vedr. afmelding: Første rate er bindende og refunderes ikke.
Ved afmelding 45 dage eller mindre før retreatets start refunderes beløbet ikke og det fulde beløb forpligter til betaling.
Transport
Fra Sjælland kan man tage færgen fra Kalundborg til Ballen på Samsø.
Herfra skal man videre til Mellem-rummet, som ligger 10 min fra færgen.
I får en lukket fb-gruppe inden, så i også kan koordinere, hvis nogen vil dele transportmuligheder og koordinering af fx fælles taxa/samkørsel
Hvad skal du medbringe?
Kom i tøj, du kan bevæge dig frit i, og tag også varmt og praktisk tøj med til naturen.
Derudover vil jeg anbefale badetøj, gode sko, en varm trøje. Mellem-rummet ligger tæt på stranden, så der er mulighed for en tur til vandet.
Soul Retreat er til dig, der længes efter…
…mere kontakt til din krop.Mere plads omkring dig.
At komme lidt væk fra hverdagens støj.
At mærke din intuition tydeligere.
At bevæge dig uden at skulle præstere.
At være sammen med andre kvinder uden at skulle være noget bestemt.
Og måske bare efter tre dage, hvor du ikke hele tiden skal vide, hvad det næste er.
LAD KROPPEN LEAD THE WAY.
Du behøver ikke kende svaret på, hvad du har brug for, før du kommer.Måske er det netop derfor, du skal komme.
SOUL RETREAT
Mie Moltke · Moving Souls