Jeg er lykkelig for at kunne invitere jer til dette fantastiske arrangement. #Uden Filter er en aften hvor det handler om at turde være ægte, være sand og stå ved den man er. Det er en kæmpe udfordring for de fleste, selvom det kan lyde så simpelt.
Det handler om kropskærlighed og kropsaccept. Det handler om at turde stå ved sig selv, turde tage de valg som er gode for dig selv. Det handler om at give plads til følelser, tanker og krop - men ikke være defineret af det. Du er ikke din historie. Du er dig, og det handler om at leve et liv uden filter. Et liv uden filter betyder ikke et liv uden grænser eller tydelighed. Det betyder et liv hvor vi smider de masker som ikke er ægte og støtter hinanden i at være ærlige og autentiske.
Du vil opleve kvinder på scenen, som vil dele deres historier og læringer på netop dette område. De vil dele historier som du kan spejle dig i, lære og blive inspireret af. For vi skal ikke altid kunne det hele selv. Vi skal hjælpe hinanden.
Jeg er meget passioneret omkring dette emne, fordi jeg netop har mærket på eget liv, hvordan det er at være top kontrolleret, bange for ikke at gøre det godt nok og pakke mig selv ind i filter. Det er slut, og jeg vil glæde mig til at dele min vej og opdagelser med jer.
Der vil være oplæg, talkshow og guidede meditation. Du vil gå herfra mere opløftet med en energi som støtter dig til at være den du er. Helt vidunderlig smuk og dejlig - ligesom du er.
#UDEN FILTER
Onsdag d. 27. oktober 2021
Kl. 19.30 - 21.30
(dørene åbnes en time før)
Sted
Bremen teater
Nyropsgade 39-41
København